
Hos Sarto AkvarieService har vi i snart 50 år leveret alt fra små hjemmeakvarier til avancerede løsninger til erhverv, institutioner og restauranter. Hver kunde har forskellige behov – og vi tilpasser altid design, teknik og service, så det passer præcis til stedet og brugerne.
Vi har samlet nogle af vores udvalgte referencer her. Mangler du noget specifikt, så tag fat i os – vi har med garanti prøvet noget lignende.












Kunde: Aquaporin A/S
Branche: Teknologi og vandrensning
Placering: Danmark (nye lokaler)
Løsningstype: Flere akvarier integreret i interiørdesign
Et akvarie for hver afdeling – i forskningens tjeneste
Da Aquaporin – en international frontløber inden for vandrensningsteknologi – flyttede til nye og større lokaler, blev vi kontaktet for at skabe en akvarieløsning, der både skulle være dekorativ og symbolsk.
Virksomheden forsker i membranteknologi til bl.a. rensning af hav-, drikke- og spildevand og har endda testet deres teknologi i rummet med ESA og astronaut Andreas Mogensen. Visionen var at integrere naturen og vandets bevægelse direkte i deres udviklingsmiljø – tæt på laboratoriet.
Vi designede og byggede seks forskellige akvarier, tilpasset seks afdelinger i hver sit land. Hver afdeling fik sit eget akvarium med en unik fiskeart, udvalgt med omhu.
Akvarierne blev monteret i et specialbygget reolsystem nær virksomhedens udviklingsområde og fungerer nu som både visuel inspiration og en hyldest til den globale organisation bag teknologien.